Et husbatteri giver dig mulighed for at lagre strøm til senere brug – uanset om den kommer fra solceller eller fra elnettet. På den måde kan du øge dit egetforbrug af solenergi, forskyde dit strømforbrug til de billige timer og samtidig få mulighed for nødstrøm, hvis der opstår strømafbrydelser.
Hos EnergiMesteren tilbyder vi flere forskellige løsninger, afhængigt af om du allerede har solceller eller ej – og hvilke behov du ønsker dækket.
Har du allerede et solcelleanlæg uden batteri? Så kan du opgradere til en løsning, hvor du lagrer overskudsproduktionen til senere brug.
Det kan ske ved at udskifte din eksisterende inverter til en hybridinverter med tilhørende batteripakke – eller ved at tilføje et batteri, der kobles parallelt på eltavlen.
Her kan du læse mere om batteri til solceller
Selv uden solceller kan et husbatteri give værdi. Batteriet kan oplades i de billige timer på døgnet og levere strøm, når elprisen er høj.
Det giver besparelser for husstande med et højt elforbrug – og samtidig mulighed for nødstrøm.
Her kan du læse mere om batteri uden solceller
Emaldo Power Store og Emaldo Power Core er komplette batteriløsninger, der kombinerer energilagring, nødstrøm og intelligent styring.
Systemet kan bruges både med og uden solceller og giver desuden mulighed for at tjene penge gennem netbalancering.
Her kan du læse mere om Emaldo batterier
Et husbatteri kan ikke kun spare dig penge – det kan også give dig tryghed i hverdagen. Med en back-up boks og automatisk omskiftning kan udvalgte enheder i hjemmet fortsætte med at fungere, selvom elnettet svigter.
Det betyder, at fx køleskab, fryser, internet og lys fortsætter uden afbrydelse, og i anlæg med ø-drift kan batteriet endda oplades fra solcellerne under en afbrydelse. Så får du både en økonomisk fordel i hverdagen og en ekstra sikkerhed, hvis strømmen skulle forsvinde.
Her kan du læse mere om nødstrøm
Dit batteri kan også bruges til mere end dit eget forbrug. Gennem netbalancering stilles batteriet til rådighed for elnettet, så det kan hjælpe med at stabilisere balancen mellem produktion og forbrug af strøm.
Som kunde betyder det, at dit batteri kan være en del af et “virtuelt kraftværk”, der aflaster elnettet i pressede situationer. Du mærker intet til det i hverdagen – men du får en økonomisk gevinst for at stille kapaciteten til rådighed.
Her kan du læse mere om netbalancering
Som virksomhed med en uudnyttet, elforsyningskapacitet har du mulighed for at etablere en større batterikapacitet og opnå en betydelig indtjening ved at understøtte overgangen til vedvarende energi i Danmark.
Se mere om netbalancering for virksomheder
I dag er det økonomisk mest interessant at tilbyde netbalancering i Østdanmark, den såkaldte DK2 zone øst for Storebælt. Men det forventes at behovet vil stige i DK1 i de kommende år også.
Læs mere om netbalancering